Viser alle 2 resultater

-18%

Muriel Rioja Crianza 2019

2016 var virkelig godt i Rioja. 12 måneder på egefade har givet en balanceret vin.

Fra kr. 89,00
WineSpectator 93

Muriel Reserva – Rioja – Fincas de la Villa

Klassisk Rioja Reserva lageret på blanding af amerikanske og franske egefade.

kr. 160,00

Rioja

La Rioja har gennem mange år været indbegrebet af spansk vin. Rioja vine har historisk været blandt de allbedste i Spanien og haft et godt renomme internationalt. Rioja er kendt for sin rødvin om end der også laves hvidvin i området. Området har historisk været kendt for Rioja reserva og Rioja gran reserva med store vine med lang lagring på egefade. Der sker dog mange nye og spændende ting i Rioja og her kigger vi både på det traditionelle og det nye Rioja.

Rioja vindistrikt

Vindistriktet Rioja består af tre overordnede zoner. Rioja Alta, Rioja Oriental og Rioja Alavesa, hvor Rioja Alta er den zone, hvor de fleste store Rioja vine traditionelt er kommet fra. Geografisk er La Rioja placeret i det nordlige Spanien tæt på Baskerlandet. Området gennemskæres af floden Ebro, der er vital for udviklingen af druerne.

Den absolut mest udbredte drue i Rioja er Tempranillo, der er rygraden i de store rødvine fra området. Druen er kendt for at give rødvine, der er lidt krydrede og fadlagres den giver det en ganske god balance i vinen. Netop fadlagring på eg har været kendetegnet for Rioja vine igennem mange år, men i dag er flere producenter begyndt, at eksperimentere med mindre fadlagring.

Det samlede areal med vinmarker i Rioja er hele 61.500 hektar, så der bliver produceret ganske store mængder i det samlede område. De højst beliggende vinmarker er op til 800 meter over havet.

Rioja Rødvin

Rødvin er den altdominerende faktor i Rioja, hvilket skyldes klimaet er perfekt til modning af Tempranillo, så der opnås interessante vine med dybde og finesse, hvis udbyttet af druerne holdes nede vel at mærke. Udover Tempranillo benyttes Garnacha i mindre omfang, men arealet med druen udgør efterhånden kun 9%. Enkelte producenter har haft succes med 100% Garnacha vine som ellers oftere ses i Navarra, der ligger ved Øst for Rioja. Som nævnt består La Rioja af tre områder, Rioja Alta, Alavesa og Oriental. Omkring byen Haro ligger mange af de store vinhuse i Rioja Alta. Fra det vestligste Rioja Alta er der kun 70 km til Atlanterhavet og her kan nedbørsmængderne nå op på 700mm. Atlanterhavet er med til at sikre et godt klima for druerne og samtidig er Sierra de Cantabrias bjergsider med til at sikre læ for de hårde vinde fra havet.

Rioja Gran Reserva

Rioja er kendt fon sine Reserva og Gran Reserva. Disse betegnelser omhandler, hvor længe og hvordan vinen lagres. Der er både krav til den samlede lagringstid og krav i forhold til, hvor længe vinen skal være på egefade for at opnå de forskellige betegnelser i Rioja. For at komplicere det er disse krav forskellige alt efter, hvilken appellation en vin kommer fra i Spanien. Vi fokuserer altså her kun på de regler, der gælder i La Riojas DOC (Se evt. mere om klassifikationer i Spanien her). Udover Reserva og Gran Reserva er der yderligere nogle betegnelser, så som Roble og Crianza. Herunder er der en liste med de forskellige betegnelser og tilhørende krav.

Klassificering af rødvin i Rioja

Betegnelse:Minimum samlet lagringstid:Minimum lagring på egefade:
Joven/GenericIngen kravIngen krav
RobleIngen kravIngen krav
Crianza24 måneder12 måneder
Reserva36 måneder12 måneder
Gran Reserva60 måneder24 måneder

Som det kan ses i ovenstående, er der flere forskellige betegnelser at forholde sig til i Rioja. De unge vine uden krav om lagring kaldes Joven og vil bære en frugtig karakter og skal nydes indenfor nogle år og vil ikke udvikle ved at blive gemt. Roble er egentlig ikke en officiel betegnelse, men bruges af flere producenter. Roble betyder egetræ og bruges om vine, der har været på egefade, men ikke længe nok til at leve op til kravene i de officielle kategorier.

Crianza kræver mindst 24 måneders lagring, hvor af 12 måneder skal være på egefade. Rykker vi op til Reserva stiger kravet til samlet 36 måneder, men stadig kun krav om 12 måneder på egefade. Den højeste kategori er Gran Reserva med krav om hele 60 måneder, altså 5 års, lagring, hvor af 24 måneder er på egefade. Vil du vide endnu mere om krav og betegnelser i Rioja kan du se mere på den officielle side RiojaWine.com.

De nye Rioja vine

Der sker meget på vinfronten i hele verden, hvilket naturligvis også gælder i Rioja. Kigger vi historisk på det er vindistriktet i Rioja under indflydelse fra vinmagerne fra Bordeaux. De tog til området da vinlusen hærgede og ødelagde deres egne stokke. De drog mod Haro i Rioja Alta, hvor de kunne finde druer til deres vine. Her fik de lært de lokale bønder om brugen af små amerikanske egefade, da gav en sødelig smag til den fine Tempranillo drue. I slutningen af 1900-tallet var der et skifte i Rioja mod mere fransk eg og kortere lagringstid. Det gav kraftigere og mere frugtige vine.

Tilbage til det gamle Rioja

I dag ses tendenserne gå i mange retninger og de enkelte huse i vindistriktet prøver sig frem med egen stil. Der har været en tendens mod at tage nogle af de gamle dyder i anvendelse igen. Dvs. at macerationstiden bliver lidt kortere og der anvendes igen mere amerikansk eg.

Traditionelt har forbrugerne haft Gran Reserva som reference, når de bedste vine skulle findes. Dog skal man huske, at betegnelserne ikke direkte har sammenhæng med kvaliteten, men udelukkende lagringstiden. Det er naturligvis også den lange lagring, der gør vinen dyr og ligeledes er egefade også ganske bekostelige.

Dog har nogle af de bedste vinhuse valgt at fokusere på, hvordan de netop mener de kan fremstille de bedste Rioja vine og for nogle har det betydet, at de slet ikke har Gran Reserva vine. Stilen har ændret sig og diversiteten i Rioja rødvin har aldrig været større til glæde for forbrugerne.

Vil du læse mere om Rioja rødvin vil jeg anbefale at tage et kig på Rene Langdahls blog. Han har skrevet flere gode indlæg om vine fra Rioja. Han har blandt andet indlægget ”Et forsvar for det gamle Rioja”, hvor der er en historisk gennemgang af rødvin fra Rioja.