Det perfekte vinglas

Vinglas på række

Valg af vinglas – er du i tvivl om hvordan du vælger det rette vinglas for at opnå den bedste smagsoplevelse? I guiden her får du hjælp til at vælge det rigtige vinglas, der løfter vinoplevelsen til næste niveau.

Fokus på vinglas er vokset markant de seneste år og producenterne har virkelig sat tryk på udviklingen af nye glas. Glassmagninger, hvor samme vin smages i forskellige vinglas, har vundet frem og sat en tyk streg under glassets betydning for vinoplevelsen. De store producenter af vinglas har efterhånden et udvalg på mange glas, der er tilpasset forskellige vine, men mindre kan gøre det.

Hvad kendetegner et godt vinglas

Se – duft – smag. Vin skal være en oplevelse, der rammer flere sanser og derfor skal der være visse grundelementer i et godt vinglas. Overordnet skal vinen ses, duftes og smages. Det første, der gør sig gældende er hvordan vinen ser ud og det stiller nogle krav til glasset. Det dur ikke, at der er forstyrrelser i selve glasset, da vinens farve ikke vil fremstå tydeligt. Vinglasset skal altså være helt gennemsigtigt. Vi anbefaler at vælge et krystalglas, da det er tyndt og ikke giver forstyrrelser i synsindtrykket.

Dernæst er der duftoplevelsen som er meget vigtig for vinoplevelsen. Faktisk er næsen langt mere fintfølende ens smagsløgene og næsen skelner mellem langt flere indtryk end dem vi kan smage. Et godt vinglas skal som udgangspunkt have form, der gør det muligt at danne en stor overflade for vinen, så den kan gå i forbindelse med ilt, der frigiver aromaer. Mindst lige så vigtigt er det, at glasset snævres ind foroven, da de frigivne aromaer ellers forsvinder ud af glasset. Det lyder måske skørt, men prøv en gang at hælde en vin i et almindeligt glas, sæt næsen til glasset og duft. Prøv herefter det samme med et vinglas godt vinglas og du vil med det samme opleve, at duften er meget mere intens i vinglasset. Udformningen af glasset skal altså være tulipanformet, bredest forneden og smallere foroven.  Fordelen ved et tulipanformet vinglas er desuden, at vinen kan ”slynges” rundt i glasset, hvilket frigiver flere aromaer.

Endelig er der smagsoplevelsen, der er kronen på værket i forbindelse med en vin. Når en vin skal smages, er det igen vigtigt, at der er så forstyrrelser som muligt. Vinglasset skal være tyndt, da det sikrer den perfekte overgang fra til glasset til munden.

En sidste vigtig pointe jeg vil tage med i første omgang, er stilken. Et vinglas skal have en høj stilk man kan holde ved, således man undgår fedtet fingre på glasset, hvor vin skal ses. Ligeledes er det vigtigt, at man ikke holder ved glasset, hvor vinen er, da varmen fra dine hænder vil opvarme vinen for hurtigt.

Lad os opsummere kendetegnene for et perfekt vinglas:

  • Klart krystalglas, så vinen kan ses
  • Tulipanformet, så vinen kan ”slynges”, forbindes med ilt og aromaerne bliver i glasset
  • Tyndt glas, så vinen har den letteste overgang til munden
  • Lang stilk, så du undgår fedtet fingre og opvarmning af vinen

Se og køb det optimale Lucaris Universal glas her.

Men vent, der er mere. Hvis du vil endnu mere i dybden med både rødvinsglas og naturligvis også hvidvinsglas, så videre herunder. Ovenfor var vi igennem de generelle elementer, der kendetegner et godt vinglas. Nu er det tid til at se lidt nærmere på, hvordan glasset kan tilpasses forskellige typer af vin.

Rødvinsglas

Går du bare en smule op i vin ved du, at der er stor forskel på en ung vin fra Sydafrika og en ældre fra Bordeaux. Derfor giver det god mening, at de har behov for forskelligt glas.

Vi starter med de lette unge rødvine med noter frugt. Det kunne fx være Beaujolais. En så ung rødvin har brug for at glas, der ikke rummer for meget, da det vil skjule de spæde noter. Det lille rumindhold sikrer, at aromaerne koncentreres på et mindre område, der går det lettere at fange disse for næsen. Det er derfor også vigtigt, at glasset ikke har for høje skuldre, hvilket betyder, at kuplen, hvor vinen hældes i ikke er for høj. Et godt eksempel kunne være dette Chardonnay glas fra Lucaris.

Lucaris Bangkok Chardonnay
Lucaris Chardonnay glas

Nu bevæger vi os over til de mere mørke rødvine med det vi kalder en stor krop. Altså fyldige rødvine, men stadig med bløde smagsnoter og ikke megen syre. Det kunne være en vin på Merlot fra Pomerol. En sådan vin har tydelige noter og drikkes derfor bedst af et glas med stor volumen. Glasset skal have en stor diameter, der kan give masser af ilt til vinen. Et eksempel på et godt glas til en vin som denne er et Burgundy glas som dette.

Lucaris Burgundy glas

Tanninholdige rødvine med mørke nuancer har brug for et glas med stor volumen. Der skal altså være tale om et glas med en vis diameter og en vis højde. Det giver vinen ilt, der afpasser syren, så den ikke bliver for dominerende. Glasset skal være mere lige i sin form, således det ikke snævres for meget ind foroven, da for meget indsnævring kan betyde, at duften af alkohol i sådan en vin kommer til at dominere for meget. Et eksempel på et glas, der matcher sådan en vin kunne være Lucaris’ Bordeauxglas som ses her.

Lucaris Bordeaux glas

Modne vine har brug for plads til udfolde de mange noter, så derfor skal det være et rimelig stort glas. Rumindholdet skal være stort og det samme skal overfladen, så vinen får ilt. Samtidig er det dog vigtigt, at glasset indsnævres foroven, så aromaerne, der kan være dæmpende i en moden vin, samles. Husk desuden, at ældre vine ikke skal slynges for voldsomt som andre vine, da de er mere fintfølende og lidt mister deres smag og karakter. Til disse modne vine kan et Burgundyglas som dette bruges.

Lucaris Bangkok Burgundy
Lucaris Burgundy glas

En kort opsummering på glassene til rødvin er, at unge og lette vine skal drikkes af glas, der ikke er for store. De store rødvine med mere kraft og tanniner har brug for større glas, hvor de kan få ilt.

Hvidvinsglas

Vi starter med de lette og let syrebetonede hvidvine. En sådan vin gør det godt i et vinglas med lille diameter, da det er frugtsmagen, der er fokus på. Glasset behøves ikke være specielt højt, da aromaerne på den måde kan bæres af lidt alkohol. En let udbukning af glaskanten foroven kan dæmpe det syrlige og fremhæve sødme, når vinen rammer munden. Et muligt glas til sådan en vin kan være dette Riesling fra Lucaris.

Lucaris Bangkok Rielsing
Lucaris Riesling glas

Videre til fadlagrede hvidvine, der skal have et større glas. Her er der brug for større diameter, således vinen kan få noget ilt til at udfolde de mange aromaer vinen gemmer på. Glasset skal have en vis højde, da alkoholen ellers kan blive for dominerende. Vinen har brug for plads til at blande aromaerne inden de rammer næsen. Et ideelt glas til sådanne hvidvine vil være Chardonnay glas fra Lucaris som ses her.

Lucaris Bangkok Chardonnay
Lucaris Chardonnay glas

Husk nu…

Nu er vi igennem lidt anbefalinger til både rødvine og hvidvine, så nu er det op til dig at prøve dig frem i forhold til forskellige vinglas. Husk de gode råd om vinglas. Glasset skal være klart, så vinen ses tydeligt. Glasset skal være tyndt og i krystal, så vinens overgang fra glas til mund bliver perfekt. Endelig skal glasset være tulipanformet, så vinen kan slynges og få ilt, mens aromaerne samles øverst til næsen.