Undgå at lave de samme fejl som mange andre i forbindelse med dekantering. Hvad er dekantering egentlig og hvorfor og hvordan skal det gøres? Er du i tvivl om hvilke vine, der skal dekanteres og hvilke der ikke skal, så er guiden her en hjælp til dig.
Undgå sedimenter
Lad os starte med at fastslå, hvad dekantering egentlig er. I gamle dage hældte man vinen på karaffel af æstetiske hensyn, men i dag har det andre vigtige formål. Når en vin hældes fra flaske til en karaffel, har det to vigtige formål, nemlig at frasortere sedimenter eller bundfald om man vil og at sætte vinen i kontakt med ilten i luften. Lad os starte med bundfaldet. Det er helt naturligt, at der findes lidt rester i vinen fra tapningen og det er ganske uskadeligt. Der kan være rester fra gæring, drueskaller, vinfade (hvis vinen har været på egetræsfade) osv. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte producenter håndterer dette under tapningen. Nogle producenter forsøger at opfange alt det de kan mens andre med vilje ikke gør det, da de mener det er med til at udvikle vinen, når den er på flaske.
Når en vin ligger i flasken sker der helt naturligt nogle processer, der forbinder tanniner med øvrige dele af vinen og dette danner yderligere bundfald. Denne proces kaldes at tanninerne i vinen polymeriserer. Derfor vil især ældre vine næsten altid have vist indhold af sedimenter, der skal sorteres fra, når vinen dekanteres. Men pas på, når ældre vine dekanteres. Læs mere om hvorfor lidt senere, når vi ser på iltning af vin.
Når vinen hældes på en karaffel, sker det bedst ved at placere noget lys under flaskens hals og derefter hælde vinen roligt i karaflen. Når halvdelen af vinen er dekanteret, hældes en smule langsommere og når der i flaskens hals ses de første rester af bundfald stoppes omhældningen af vinen. Brug evt. en dekanteringsprop i flasken, der sikrer at bundfald ikke kommer med i glasset eller karaflen. Nok om dekantering i forhold til at frasortere sedimenter fra vinen og nu til iltningen af vinen.
Køb en smuk mundblæst karaffel perfekt til iltning her
Iltning af vin
Iltning af vin er en disciplin, der deler vandene. Nogen mener det er nødvendigt mens andre ikke ynder at gøre det. I flasken er der kun en meget lille mængde ilt til stede, hvilket selvfølgelig sikrer, at vinen kan gemmes i lang tid. Alt efter hvilken vin man har taget fat i, er der forskellige årsager og tilgange til iltningen af vinen. Læs her under og undgå at lave samme fejl som mange andre.
Unge vine skal have ilt
En ung vin med stort højt tanninindhold kan være meget spids at få i munden og næsten blive ubehagelig, hvis syren er for dominerende. I et sådan tilfælde vil vinen have godt af kontakten med ilt og syren vil blive mindre dominerende og lade vinens aromaer få mere plads til at udfolde sig og smagsoplevelsen vil blive langt mere behagelig og nuanceret. Mange begår den fejl at de blot åbner vinen en time før den skal drikkes og regner med at vinen så vil være iltet, men det er langt fra tilfældet. Når proppen fjernes, kommer vinen ganske vist i kontakt med ilt, men det er kun på et meget begrænset område i flaskehalsen og langt fra nok. Vinen skal hældes på en karaffel, hvor der er plads til at vinen har en stor overflade, der kan være i kontakt med luften. Så en karaffel, der lige præcis kan indeholde en flaske vin og kun har en smal hals er heller ikke nok. Har du ingen karaffel kan en almindelig skål bruges til at ilte vinen, men sørg for den er ordentligt rengjort og tørret grundigt af. Efter en time i skålen kan vinen hældes tilbage på flaske, da det trods alt ser lidt pænere ud på bordet end en brun Margretheskål. En anden mulighed for at ilte vinen, hvis man ikke fået den hældt på karaffel tidsnok eller ikke gider besværet er ved at bruge en dekanteringsprop med indbygget iltkanaler. Det giver vinen lidt luft efterhånden som den hældes i glasset og samtidig er der indbygget filter i, der stopper evt. sedimenter fra at komme med i glasset.
Iltning i glasset
Mange vinkyndige ses ofte svinge vinen rundt i glasset, når det er skænket, hvilket også har til formål at give vinen en masse ilt, så aromaer frigives og giver mulighed for at dufte til vinen. Et stort glas med den rette form vil også give ilt til vinen, men ikke i samme grad som en time på karaffel. Det kan dog være ganske interessant at følge vinens udvikling i glasset, især hvis vinen ikke er iltet på karaffel. En ung vin, der hældes direkte fra flasken til glasset, vil ved første tår måske være lidt stram med en del syre. Efterhånden som vinen får lov at stå lidt i glasset og ”trække” lidt luft vil ilten gøre vinen blødere og flere dufte og smagsnuancer vil træde frem og vinen kommer ofte i langt bedre balance og smager bedre. Vinen kan selvfølgelig ikke stå for længe i glasset, da den mister sin smag og man bruger udtrykket at vinen bliver flad. Det tager lang tid med en ung vin og vil ikke blive et problem de første mange timer, men de der har prøvet at drikke at en vin, der har stået i glasset natten over ved at det ikke gør noget godt for vinen.
På på med ældre vin
Når det kommer til ældre vin, der har lagt i flasken, er der anderledes grund til at være forsigtig med iltningen. En gammel vin er mere ”skrøbelig” end en ung vin og derfor skal den behandles anderledes. Pga. bundfaldet kan det som tidligere nævnt være en god ide at hælde en gammel vin på karaffel. Dog skal man være meget påpasselig med at lade den stå for længe på karaffel, da en ældre vin hurtigere risikerer at blive flad og miste sin smag. En ældre dyr vin man har haft liggende i mange år og måske har glædet sig til at smage skal man ikke ødelægge ved at behandle den forkert. Nogle af disse vine har et langt mindre ”vindue”, hvor de topper rent smagsmæssigt og derfor kan det faktisk være en udmærket ide, at hælde dem i glas og stille og roligt nippe til den og følge udviklingen. Som tidligere nævnt forsvinder tanninerne fra vinen efterhånden som årerne går og derfor har en ældre vin heller ikke samme behov for ilt som en ung vin for at balancere syren. Den klassiske metode med at svinge vinen rundt i glasset skal man være varsom med, når det er en gammel vin. Selvom det måske lyder lidt skørt, er nogle af disse vine skrøbelige og bliver let ”overiltet”, hvis man ikke passer på.
Mangler du en karaffel til iltning af vin, så køb en her.
Huskeliste
Lad os slutte indlægget her med lidt huskeregler i forhold til dekantering af vin.
- Stil vinen lodret en dag før du skal drikke den, så sedimenter samles i bundes af flasken
- Dekanter vinen langsomt til bundfald viser sig i flaskehalsen
- Hæld unge vine på karaffel mindst en time før servering
- Vær forsigtig med ældre vine og dekanter kun kort tid før den skal drikkes
- Ældre vine indeholder som regel mest bundfald, brug evt. dekanteringsprop
- Brug en karaffel der er stor nok til at vinen danner en stor overflade
- Vin ilter ikke nok ved at stå i flasken selvom den er åben, så husk dekantering